Ondt i knæene? Det her lindrer, og det her holder

Du går op ad trappen, og knæet brokker sig. Efter en tid i sofaen skal der et par skridt til, før det løsner op. Mange tager det for givet, når de kommer op i årene. Det passer kun delvist, og det, du gør med knæet, betyder mere, end man skulle tro.

Styrketræning er modgiften mod alle former for knæsmerter, sagde ortopædkirurg Abigail Campbell fra NYU Langone, da Women's Health i 2026 bragte en større artikel om knæ og alder. Bladet henviste også til en oversigt i BMJ, hvor konditionstræning lå øverst.

Har man slidgigt i knæet, bliver man ofte sendt til en fysioterapeut, der behandler leddet med hænderne. Det føles rart. Spørgsmålet er, om den manuelle behandling giver noget ud over træningen, og hvor længe det varer.

Slidgigt i knæet, kort fortalt

Ved slidgigt slides den brusk, der dækker knoglernes ender inde i leddet. Knæet gør ondt og bliver stift, og det bliver sværere at gå på trapper eller rejse sig fra en stol. Slidgigt kan ikke helbredes, men smerterne og bevægeligheden kan ofte blive meget bedre.

Alderen afgør heller ikke det hele, for tidligere skader og arv spiller ind, påpegede Campbell i samme artikel. Og i oktober 2026 fortalte mindbodygreen om en analyse fra Washington University med data fra UK Biobank. Søvn på under seks timer hang sammen med højere risiko for slidgigt i knæet end syv timers søvn. Det var et observationsstudie, så det viser en sammenhæng og ikke en årsag.

Det viste 29 forsøg med manuel behandling

Svaret findes i en oversigt over 29 randomiserede forsøg med personer med slidgigt i knæet, som da Silva og kolleger fra fysioterapiafdelingen ved det føderale universitet i São Carlos i Brasilien offentliggjorde i European Journal of Pain i oktober 2026. Træning alene blev sammenlignet med træning plus manuel behandling, altså de teknikker, som fysioterapeuten udfører med hænderne.

Den manuelle behandling gjorde en forskel. Dem, der fik begge dele, havde færre smerter end dem, der kun trænede, både lige efter behandlingen og på kort og mellemlang sigt, og de fungerede også bedre på kort og mellemlang sigt. Den manuelle behandling ser altså ud til at give et skub i starten, selv om evidensen for de fleste tidspunkter er af meget lav kvalitet.

Et skub, der fortager sig

Så kommer det vigtigste. På lang sigt fandt man ingen signifikante effekter af den manuelle behandling, hverken på smerter eller funktion, og forskellen mellem grupperne var ikke længere statistisk signifikant. Det, de to grupper havde til fælles, var træningen.

Forfatterne siger det nøgternt. Manuel behandling kan betragtes som et supplement, der især er nyttigt i starten af genoptræningen, fordi den ser ud til at lindre på kort sigt, men ikke på lang sigt. De understreger også, at evidensens kvalitet er lav eller meget lav i næsten alle sammenligninger. Kun smerterne på mellemlang sigt når moderat kvalitet.

Den træning, der har mest belæg

Er den manuelle behandling startkablerne, er træningen motoren. Konditionstræning klarer sig bedst, viser en netværksmetaanalyse fra 2025 i BMJ af Yan og kolleger fra det medicinske fakultet ved Zhejiang-universitetet i Hangzhou. Den omfatter 217 randomiserede forsøg med 15.684 deltagere med slidgigt i knæet. I en netværksanalyse sammenligner man alle træningsformer med hinanden og ikke kun hver enkelt med ingen træning.

Konditionstræning, altså alt, der får pulsen op, havde størst sandsynlighed for at være bedst til smerter, funktion, gang og livskvalitet, med evidens af moderat kvalitet. Sammenlignet med ingen træning mindskede den sandsynligvis smerterne kraftigt efter fire og tolv uger. Styrketræning og blandet træning forbedrede sandsynligvis funktionen markant efter tolv uger.

Bivirkningerne er dårligere belyst. Kun 40 af forsøgene, svarende til 18 %, opgjorde overhovedet bivirkninger, og her sås ingen klare forskelle mellem at træne og lade være. Det er beroligende, men ikke hele billedet.

Hvor meget styrketræning, og med hvilken belastning

Også her er der et praktisk fund. Styrketræning kan mindske smerter, forbedre funktionen og øge muskelstyrken, viser en metaanalyse fra 2026 i Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy af Núñez-Cortés og kolleger. Den samlede 20 forsøg med 791 personer med slidgigt i knæet, hvor man testede programmer med udelukkende styrkeøvelser for benene. Evidensen var dog af lav til meget lav kvalitet.

Det interessante er belastningen. Meget let til moderat intensitet mindskede smerterne mest, mens moderat intensitet forbedrede funktionen mest. Man behøver ikke at køre sig selv ned. Programmerne virkede både hjemme og i et træningscenter, med tydeligere effekt i centeret. Hvad der tæller som moderat, forklarer vi i artiklen om hvor meget vægt du skal lægge på i fitnesscenteret.

Det her beviser studierne endnu ikke

Først evidensens kvalitet. I oversigterne om manuel behandling og styrketræning er den lav eller meget lav for næsten alle resultater, i BMJ moderat for hovedresultaterne og lav for flere af resultaterne efter 24 uger. Dernæst tidsrammen: Den længste opfølgning i BMJ-metaanalysen var 24 uger, så det siger noget om de næste måneder og ikke om knæet om mange år.

Endelig gjaldt studierne personer med diagnosticeret slidgigt i knæet, ikke en, der mærker et stik efter en løbetur. Søvnstudiet viser kun en sammenhæng og beviser ikke, at mere søvn beskytter knæet. Hæver knæet, låser det, eller vækker det dig om natten, så få en læge til at se på det, før du belaster det.

Din plan for knæet, fra mandag

Går du til fysioterapeut, så brug behandlingerne til det, evidensen siger, de er gode til: at få smerterne så langt ned, at du kan komme i gang. Spørg om øvelser til hjemmebrug mellem aftalerne, for det er dem, du har tilbage, når forløbet slutter.

Læg tre dage med konditionstræning ind om ugen, for eksempel rask gang, kondicykel eller svømning, og byg langsomt op mod 150 minutter. Det anbefaler American Heart Association, mindede Women's Health om. Vi har allerede forklaret, hvorfor det giver mere at gå hurtigere end at samle skridt.

To andre dage træner du benstyrke med moderat intensitet. Gode øvelser er step-ups på et trin, rejse-sætte-sig fra en stol uden at bruge hænderne, hofteløft og tåhævninger. Fysioterapeut Winnie Yu rådede i bladet til at slutte hvert sæt med to gentagelser i overskud. I Gym Triple X kan du nå begge dele på samme pas, først cyklen og så styrken.

At finde ud af, hvilke øvelser knæet tåler, og hvornår du kan øge belastningen, er lettere med en, der ser dig bevæge dig og justerer planen uge for uge. Vil du have selskab på vejen, kan en personlig træner på Costa del Sol bygge den progression op sammen med dig i roligt tempo.

Kilder

  1. European Journal of Pain (2026). Additional Effects of Manual Therapy to Exercise on Pain and Function in Individuals With Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-Analysis.
  2. BMJ (2025). Comparative efficacy and safety of exercise modalities in knee osteoarthritis: systematic review and network meta-analysis.
  3. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy (2026). Tailoring Resistance Exercise for Knee Osteoarthritis: An Intervention Systematic Review With Dose-Response Meta-analysis of the Effects of Intensity and Volume.