Ondt i lænden? En optaget video hjalp lige så godt som live

Nyt studie

Det her er et enkelt studie, ikke en konklusion. Men det svarer på et spørgsmål, mange med ondt i lænden har stillet sig selv, når der ikke er tid til et hold: Kan en optaget træningsvideo gøre det samme for smerterne som en træner, der ser dig live på skærmen og retter dig undervejs?

Hvad man sammenlignede

Forsøget, der blev offentliggjort i European Journal of Pain i september 2026 og ledet af Gevers-Montoro fra McGill University i Montreal, fordelte ved lodtrækning 94 personer med langvarige lændesmerter på tre grupper: en venteliste, livetræning over videoopkald eller optagede videopas, de lavede på egen hånd.

De to træningsgrupper fulgte det samme generelle program i 12 uger, med tre pas om ugen af en times varighed. Programmet var lagt af en certificeret kinesiolog, altså en uddannet specialist i fysisk træning, og intensiteten blev tilpasset den enkeltes form. Den eneste forskel var, om der sad nogen på den anden side af kameraet.

Hvad man fandt

I alt gennemførte 57 personer forsøget. Gennemsnitsalderen var 48 år, og 36 af dem var kvinder. Frafaldet var nogenlunde det samme i alle tre grupper, så ingen af formerne skræmte flere væk end den anden.

Smerternes intensitet faldt med over 20 procent hos dem, der trænede, uanset form, sammenlignet med ventelisten. Forskerne vurderer det som en klinisk betydningsfuld forbedring, altså en, man mærker i hverdagen og ikke kun i statistikken. Også de smerter, der kom ved bevægelse, blev mindre.

Mellem live og optaget var der ingen forskel, hverken i smerterne, den oplevede sværhedsgrad, anstrengelsen, trætheden, tilfredsheden eller smerterne under selve passene. I den her gruppe gav livetræningen altså ikke noget, videoen ikke allerede gav.

Hvorfor det kan have hjulpet

Bag lindringen stod ingen mirakeløvelse, viser forskernes analyse af, hvad der forklarede forbedringen. Mest hjælp fik de, der begyndte at opleve deres generelle helbred som bedre, som bevægede sig mere resten af dagen, og som gik hurtigere i en kort gangtest på 4 meter.

Forskerne tolker det sådan, at træning måske lindrer smerter, fordi den forbedrer vaner og den måde, man oplever sit eget helbred på. Det passer med det, vi skrev om en kort daglig mobilitetsrutine, hvor regelmæssigheden betyder mere end den perfekte holdning i hver gentagelse.

I september 2026 skrev Women's Health om nerve flossing, bløde glidebevægelser for nerven mod iskias. Forsøget fra Montreal stiller et bredere spørgsmål. Det handler ikke om en bestemt teknik, men om, hvorvidt den form, man træner i, ændrer resultatet.

Hvad den samlede forskning siger

Emnet er ikke nyt. I august 2026 kom der en systematisk oversigt med metaanalyse om genoptræning på afstand ved langvarige lændesmerter, skrevet af Wang og kolleger i Journal of Medical Internet Research. Den samler 14 forsøg med 794 deltagere.

Sammenlignet med ingen eller minimal behandling mindskede træning på afstand i gennemsnit både smerter og funktionsnedsættelse. Over for en struktureret, aktiv genoptræning viste den derimod ingen klar fordel, og på funktionsnedsættelse klarede behandling med fremmøde sig endda lidt bedre. Forskerne vurderer sikkerheden i evidensen som lav til meget lav og ser træning på afstand som et fleksibelt supplement, ikke som en erstatning.

Studiets begrænsninger

Først, hvem man undersøgte: 94 personer med langvarige lændesmerter, hvoraf 57 gennemførte programmet, med en gennemsnitsalder på 48 år. Det er en lille gruppe. Kvinderne fik mindre lindring end mændene, hvilket studiet beskriver, men ikke forklarer.

Forsøget varede 12 uger og siger derfor intet om, hvordan det står til et år senere. Det blev finansieret af offentlige canadiske forskningsinstitutioner, blandt andre Canadian Institutes of Health Research, og forskerne oplyser ingen interessekonflikter. Resultatet er endnu ikke gentaget i en anden gruppe.

Et forbehold mere: videoerne var lavet af en fagperson og fulgte et komplet, tilpasset program. Om et tilfældigt klip fra nettet siger studiet intet, heller ikke om smerter, der er opstået for nylig, eller smerter med prikken eller kraftløshed i benene, som altid bør vurderes af en læge.

Det kan du tage med ind i din uge

Vil du prøve det, kan et videoprogram, som en fagperson inden for træning har lagt, være et sted at starte: tre pas om ugen på et niveau, hvor du slutter med en god fornemmelse, og et par ugers tålmodighed, før du vurderer det. Er smerterne nye eller har de ændret karakter, er det klogt først at tale med din læge.

Forsøget tyder på, at formen betyder mindre end at holde fast, og det er som regel der, det glipper. Derfor er det værd at læse om, hvordan man bygger en vane, der ikke afhænger af motivationen. Det, man testede, var tre pas om ugen i 12 uger, ikke et pas en gang imellem.

Træner du i Gym Triple X, er en enkel kombination ét vejledt pas i centeret for at tjekke teknikken og to derhjemme med video, plus en kort note hver uge om, hvordan ryggen har reageret.

Hvilke øvelser der passer til din ryg, og hvor hurtigt du kan øge, afhænger af din historik og af, hvordan du har det fra uge til uge. Har du lyst, kan en personlig træner på Costa del Sol hjælpe dig med at lægge en plan, du også kan følge hjemmefra, i dit eget tempo og helt uforpligtende.